Det er ikke fordi at det er mange pip der bliver fløjtet herinde. Det skyldes både dét, at jeg ikke rigtig har vidst, hvad jeg skulle pippe om, og hvis der er noget man får smidt i nakken, så er det, at der er ingen grund til at pippe, hvis ikke du har noget vigtigt at pippe om. Eller hvad?
Derudover viser studielivet, arbejdslivet, voksenlivet og alle de aspekter der hører med, en rigtig grim side af sig selv. Altså, jeg forsøger at navigere rundt i det hele, men det lykkedes generelt ikke specielt godt for tiden.
Jeg har de sidste mange uger, måneder måske efterhånden år, gået med et konstant tankeræs inde i hovedet. De færreste dage er det produktivt, da det oftest er en negativ klang, der hærger over den indre stemme. En konstant ‘punken’ i hovedet over hvorfor dit og hvorfor dat.
Ikke nok med at jeg tænker for meget, så bilder jeg også mig selv ind, at jeg er i gang med en proces. En proces for at finde ud af, hvor mit ståsted er, hvis jeg da overhovedet har et. Og det er ikke nemt.
Ofte cirkulerer mine tanker over, hvorfor jeg er så negativt et menneske. Hvorfor fokuserer jeg altid på alle de dårlige ting, i stedet for at glædes ved alle de gode? Hvorfor kan jeg ikke strukturere min tid, så jeg får mest muligt ud af den? Hvorfor kan jeg ikke tage mig sammen til fx at lægge rent sengetøj på, tømme opvaskemaskinen og få lagt vasketøj sammen? Hvor svært kan det lige være? Og når man konstant går og slår sig selv oven i hovedet, ja så kommer der et tidspunkt hvor det går op for én, at der simpelthen er nødt til at ske noget. Noget positivt, noget godt.
Nu nærmer jeg mig hastigt de 27 år, og jeg kan med sikkerhed sige, at jeg har aldrig været mere ‘utryg’ hvis man kan sige det sådan. Jeg føler mig utryg over min fremtid, hvis mit tankemylder skal fortsætte sådan her. Jeg føler mig alt for forpligtet til mange ting uden grund.
Alle de her skriblerier er der bestemt ikke nogen som får noget ud af, andet end mig. Og det bliver højst sandsynligt ikke sidste gang, at jeg kommer til at hælde lidt ud af hovedet, for måske et par skriblerier kan hjælpe mig til at komme nærmere mit ståsted. Det ståsted jeg har nu, og som helt sikkert er evigt foranderligt. Men jeg vil så gerne snart have et mere permanent sted at stå, for jeg er ved at være lidt træt af, at blive ved med at træde i vande.