Alt for meget at give sig til, og en dårlig nagende samvittighed

Hold fast der sker ting og sager!
Efter en overstået fødselsdagsskuffelse, en rus af lækre gaver og lidt arbejde, så blev jeg spurgt, om ikke jeg gerne ville med på Heartland festival – helt gratis! Overvejelsen om, om jeg kunne forsvare det økonomisk, om jeg igen kunne efterlade min kæreste alene, og planen om at jeg egentlig ville have besøgt min familie, måtte op at vende. Det endte med festivalen vandt. Kvalitetstid med to gode veninder, musik, lækker mad og den generelle festivalstemning.
Den beslutning jeg tog, er bestemt ikke fortrudt, men efterfølgende har jeg været lidt mast.
Søvnunderskud, forventninger fra ens arbejdsgiver og ditto fra min kæreste. En alt for fed Little Mix koncert ej at forglemme, og det studie, jeg har forsømt, måske lidt mere end jeg skulle? Det har taget et par dage at komme sig over. Desuden har jeg manglet min “alene-tid”, som er nødvendigt for mig, for at kunne fungere i hverdagen. Men nu er jeg tilbage, kan jeg mærke.

Jeg ved ikke om jeg er den eneste, der virkelig er afhængig af sin alenetid?
Jeg elsker bestemt at være social, og at tilbringe tid med søde mennesker, er noget af det bedste jeg ved. Alt har dog en grænse. Hvis ikke jeg har haft mere end et par timer alene, så begynder jeg at vrisse, stejle og være uretfærdig.
Men nu hører jeg Seinabo Sey, som jeg opdagede på Heartland, og nyder bloglæsning, internetsøgning og tanker. Alt som det skal være på en regnfuld torsdag.