Lottie og Celia vokser op i en lille engelsk badeby ved navn Merham, men byen udfordrer ikke pigerne til de store udforskningsmuligheder. Men da nye indbyggere flytter til, bliver hele sommeren en tand mere spændende. Det viser sig at være en gruppe kunstnere der flytter ind i det gamle smukke hus, Arcadia. Måden hvorpå kunstnerne lever, skaber dog hurtigt rygter i byen, og det varer ikke længe, inden sladderen har nået til Lottie og Celias hjem. Det holder dog ikke de to piger fra at tiltrækkes af det fremmede, hvilket viser sig at være en prøvelse for deres venskab.
Dernæst springer vi frem i tiden, og 50 år senere vil en forretningsmand lave Arcadia om til et badehotel. Det gamle hus viser sig dog at indholde minder og hemmeligheder, omhandlende den sommer for 50 år siden. Desuden gør indbyggerne det i Merham ikke meget lettere for den unge Daisy, der stor for projektet af ombygningen af Arcadia, at få lov til at gøre sit arbejde.
Jeg proklamerer mig gerne som Jojo Moyes fan. Hendes bøger “Mig før dig” og “hende du forlod” gjorde begge et kæmpe indtryk, da jeg for første gang måtte fælde flere tårer over skrevne ord. At kunne få mig så følelsesmæssigt involveret i en historie, har dog den bagside, at hver gang jeg læser ordsammensætninger af Moyes, så har jeg meget høje forventninger. “Brudeskibet” levede ikke op til dem, og det gjorde “Sommeren jeg mødte dig” heller ikke.
At blive ‘kastet’ ind i en historie, hvor så mange karakterer fluks bliver nævnt på de første sider, det skaber en del forvirring for mig. Det tæller ofte ned, hvis ikke jeg får tid til, at finde ud af hvem der er hvem, og hvilket forhold karakterne har til hinanden.
Derudover skifter historien hovedpersoner, når historien fortsætter 50 år senere. Ikke at det i sig selv er en kritik, men efter mit ønske, ville jeg gerne have hørt mere til, hvad Celia og Lottie valgte at foretage sig.
Nogle af mine forundringer bliver dog fint knyttet ind i historien, men slutningen efterlader alligevel flere ubesvarede spørgsmål. Dog er bogen velskrevet, mange af karaktererne er gennemførte, og beskrivelserne af forholdet imellem dem er gennemført og rørende. Derfor giver jeg bogen tre ud af fem stjerner.
Jeg kiggede sådan på alle Moyes-bøgerne på messen, og havde priserne været bedre, så tror jeg, at jeg var faldet i! Men desværre virker det bare ikke som om, at hendes forfatterskab er synderligt konsekvent – hun kan ramme super højt, men lidt for ofte virker det også bare som om, at hun falder igennem… Ikke desto mindre, så er hendes bøger evigt fristende! 🙂
Knus
Jeg tror strategien er, at hendes ældre bøger er dårligere, end de nye bøger. Jeg har endnu ikke stødt på en af hendes nyskrevede bøger, der ikke var god 🙂