Anmeldelse: Tusinde etager

Om kun tre minutter ville pigen ramme East Avenues ubarmhjertige cement. Men i dette øjeblik – hvor hendes hår piskede i vinden som et banner, silkekjolen smældede om hendes krops bløde kurver, og hendes højrøde mund var stivnet i et perfekt rundt O af chokket – i dette øjeblik var hun smukkere, end hun nogensinde havde været.

Avery bor på tusinde etage, og er vel nok den smukkeste pige på jorden, men hun er evig træt af at høre om det. Hun er genetisk designet, og derfor er der ikke en fejl ved hende. Men selvom man udefra set ser perfekt ud, er det ikke ensbetydende med, at man indefra føler det sådan. Det eneste som Avery ønsker sig inderligt i denne verden, er noget som hun ikke kan få. Perfekt eller ej.

Leda er også en af de pæne piger, som bor øverst oppe i det tusinde etager høje tårn. Hun er bedste veninder med Avery, men holder sin dybeste hemmelighed for sig selv. Både for hendes egen skyld, men også for hendes familie. Hun er forelsket i en fyr, som hun bestemt ikke burde have følelser for. Men det er ikke de eneste intriger som foregår i de øverste etager. Da Leda pludselig ser sin far med en af sine bekendte, ændre hendes syn på sin familie sig.

Eris har før levet som enhver teenage pige kun drømmer om; nyt lækkert designer tøj, lækker fyr på krogen og ingen bekymringer om at hive kortet op ad pungen. Men da det viser sig, at hun er blevet løjet for hele sit liv, begynder hendes trygge hverdag at krakelere.

Rylin bor på en af de nedre etager, og bevæger sig stort set aldrig op i Tårnet. Men da hun får muligheden for et job hos en af de rige unge, takker hun hurtigt ja. Det fører ikke kun til en bedre økonomi, men også til et helt nyt forhold, som hun aldrig havde troet muligt.

Watt har styr på det med teknikken, og har mange håb for fremtiden. Desuden ved han alt om alle. Da han bliver hyret af en fra Tårnets top til at spionere, bliver han hurtigt klar over, at alt på toppen bestemt ikke er som det ser ud udefra.

I et fremtidsunivers fyldt med teknik og luksus, prøver fem unge mennesker at finde ud af, hvor deres plads i verden er. Det er ikke altid nemt at finde ud af, når ens hverdag mest handler om hemmeligheder, løgne og jalousi.

Det var en klar nat, der var ingen skyer, der kunne fugte hendes øjenvipper eller hendes hud. Stjernerne glitrede som knust glas mod den ufattelige mørke uendelighed.

Man skulle næsten tro, at denne bog er skrevet til mig. Jeg nød hvert eneste øjeblik, og siderne blev vendt med iver indtil det sidste. For de sidste sider sugede jeg ekstra til mig. Jeg kunne have læst denne bog i evigheder, da der er så mange detaljer, parallel historier og intriger, at jeg hele tiden var underholdt.
Med fem hovedpersoner er der masser af information at holde styr på, men at få flere vinkler på samme sag, det bliver aldrig kedeligt.
Jeg er imponeret over det ufattelig univers, måden hvorpå Tårnet er bygget op, og hvor fint bogen illustrerer, at det ikke altid er lykken at se perfekt ud, have en masse penge og leve højt på prestige. Derudover slutter bogen af med et brag, som bestemt gør historien endnu mere nervepirrende.
Det heldige er, at der kommer en efterfølger til næste år, så historien er endnu ikke slut.
Fordi jeg simpelthen er så begejstret, så giver jeg denne bog 5 ud af 5 stjerner. Så det eneste jeg kan spørge om er, hvornår har du tænkt dig at læse den, hvis du ikke allerede har gjort det? 😉

Disse mennesker fra de øvre etager – de troede, at de var immune over for den virkelige verdens problemer. At de kunne være trygge deroppe, forskanset flere kilometer over jorden med deres penge og deres forbindelser. Men de tog fejl.