
Lige siden at jeg fandt ud af, at Disney ville lave en filmatisering af Skønheden og udyret, har min indre prinsesse været henrykt. Specielt med evigt smukke Emma Watson i hovedrollen. Faktisk kan jeg slet ikke forestille mig en bedre Belle, når jeg lige umiddelbart tænker mig om.
Jeg var inde at se filmen i torsdags, og jeg er bestemt ikke skuffet!
Filmen er troværdig i forhold til det eventyr vi kender, og jeg synes at castingen er exceptionel god, og ingen karakterer falder igennem. Derudover har filmen en god humor, og man sidder ofte og klukker lidt sammen med resten af biografsalen.
Kostumerne er virkelig smukke, og jeg er generelt temmelig blæst bagover, hvor godt det hele er skruet sammen.
Da jeg listede ud ad biografmørket, var det lige før at jeg kunne mærke magien. Min mave kildede lidt og hele verden lå for mine fødder (hvis altså ikke det var fordi, at jeg var lidt tømmermændsramt).
Jeg kan kun anbefale at tage ind at se den, og det kan faktisk kun gå for langsomt 😀
Jubii – det lyder til jeg ikke bliver skuffet 😀
– A
Det burde du i hvert fald ikke blive ☺️