Hvordan er det så at fylde 25 år?

Jeg havde fødselsdag i går. Et kvart århundrede tikkede ind på kontoen, og jeg er nu officielt tættere på de 50 år, end jeg er på 0. Temmelig vildt at tænke på, når man stiller det op sådan. På den anden side vil jeg hellere være den alder jeg har nu, end jeg vil være barn igen.
Jeg er i fuld gang med at lære mig selv at kende, helt fra det ydre til det indre, og det er jeg slet slet ikke færdig med endnu, selvom jeg, på papiret, skulle have et års livserfaring mere. Det nye studieliv lærer mig meget om mig selv, og min fødselsdag i går, lærte mig faktisk også gevaldig meget!
Det er en lang proces, som man i virkeligheden aldrig bliver færdig med.

Kan jeg så mærke, at jeg er blevet 25 år?
Nej, selvfølgelig kan jeg ikke det. Men på den anden side, så føler jeg mig som den alder jeg er. Som et billede jeg fandt så fint beskrev “I can still choose if I want to be wise and mature or young and reckless”. Det kan man helt sikkert også som 23- eller 26-årig. Det ændrer dog ikke det faktum, at jeg egentlig har det meget godt, hvor jeg er. Der er mange ting der skal arbejdes på, men viljen til at gøre det ér der, og det er det vigtigste.

Mit soundtrack til det kommende år som 25-årig er Taylor Swifts “Shake it off”. Jeg skal blive bedre til at glemme ting, ikke lade tankerne vandre ud af urealistiske tangenter, og lade forskellige situationer udspille sig. Og få ting gjort. Bum. Så er den sang desuden også min “feel good” sang.
At have fødselsdag og påbegynde et nyt år aldersmæssigt, er næsten lige som at få foræret et nyt “nytår” – man får lov til at lave nye forsættere og vurdere de gamle.

Tænker I lige som jeg over de forgange år, når I træder op ad alders-skamlen? Eller er det ikke noget I gider at spille tænketanken på? 🙂