Det er ikke fordi at det er mange pip der bliver fløjtet herinde. Det skyldes både dét, at jeg ikke rigtig har vidst, hvad jeg skulle pippe om, og hvis der er noget man får smidt i nakken, så er det, at der er ingen grund til at pippe, hvis ikke du har noget vigtigt at pippe om. Eller hvad?
Derudover viser studielivet, arbejdslivet, voksenlivet og alle de aspekter der hører med, en rigtig grim side af sig selv. Altså, jeg forsøger at navigere rundt i det hele, men det lykkedes generelt ikke specielt godt for tiden.
Jeg har de sidste mange uger, måneder måske efterhånden år, gået med et konstant tankeræs inde i hovedet. De færreste dage er det produktivt, da det oftest er en negativ klang, der hærger over den indre stemme. En konstant ‘punken’ i hovedet over hvorfor dit og hvorfor dat.
Ikke nok med at jeg tænker for meget, så bilder jeg også mig selv ind, at jeg er i gang med en proces. En proces for at finde ud af, hvor mit ståsted er, hvis jeg da overhovedet har et. Og det er ikke nemt.
Ofte cirkulerer mine tanker over, hvorfor jeg er så negativt et menneske. Hvorfor fokuserer jeg altid på alle de dårlige ting, i stedet for at glædes ved alle de gode? Hvorfor kan jeg ikke strukturere min tid, så jeg får mest muligt ud af den? Hvorfor kan jeg ikke tage mig sammen til fx at lægge rent sengetøj på, tømme opvaskemaskinen og få lagt vasketøj sammen? Hvor svært kan det lige være? Og når man konstant går og slår sig selv oven i hovedet, ja så kommer der et tidspunkt hvor det går op for én, at der simpelthen er nødt til at ske noget. Noget positivt, noget godt.
Nu nærmer jeg mig hastigt de 27 år, og jeg kan med sikkerhed sige, at jeg har aldrig været mere ‘utryg’ hvis man kan sige det sådan. Jeg føler mig utryg over min fremtid, hvis mit tankemylder skal fortsætte sådan her. Jeg føler mig alt for forpligtet til mange ting uden grund.
Alle de her skriblerier er der bestemt ikke nogen som får noget ud af, andet end mig. Og det bliver højst sandsynligt ikke sidste gang, at jeg kommer til at hælde lidt ud af hovedet, for måske et par skriblerier kan hjælpe mig til at komme nærmere mit ståsted. Det ståsted jeg har nu, og som helt sikkert er evigt foranderligt. Men jeg vil så gerne snart have et mere permanent sted at stå, for jeg er ved at være lidt træt af, at blive ved med at træde i vande.
Åh, hvor er jeg ked af at høre, at det ikke spiller for dig for tiden! Det vigtigste jeg kan sige er, at der er ingen der vinder på alle punkter. Nogle mennesker får det til at lyde som om, det bare handler om prioritering, men for nogle af os er det bare ikke muligt – og det er også okay! Når glæden igen en dag begynder at vende tilbage, så læg din energi der hvor det gør og føles godt. Resten skal nok følge med. Og det der ikke følger med, er ikke vigtigt 🙂
Knus
Tak søde Lisbeth <3 Jeg kan allerede mærke, at det har hjulpet at få det skrevet ned. Så det er et skridt på vejen i den gode retning.
Jeg kender alt for godt til nogle af de ting du nævner – og det er trist nok lidt rart at vide, man ikke er alene med nogle af de tanker – eller om at slå sig selv i hovedet ind imellem. Okay, den sidste her, vidste jeg jo egentlig godt.
Det er svært at ændre tankemønstre fra at fokusere på det negative, til en mere positiv tilgang, men det kan lade sig gøre. Jeg øver mig dagligt. Tit kommer jeg til kort, men jeg formår også at overraske mig selv indimellem.
Hele livet er en proces. Vores ståsted er, som du siger, konstant foranderligt. Og jeg tror, at det nogle gange er netop det, der gør det så svært! For nogle gange vil man gerne bare stå stille lidt og samle sig. Men sådan er livet ikke. Vi flytter os konstant, og derfor (tror jeg), oplever vi indimellem at være ude af sync med os selv.
Når livet viser sig fra sin grimme side, skal du finde de ting frem, der gør dig glad! Fokuser på dem! Livet skal ikke spildes – det skal leves! Så nogle gange må man godt sige: “Pause!” Og trække stikket og sætte sig ud i solen med en bog, en kage, et stykke musik eller en drink. Huske på, at det er os, der bestemmer over vores eget liv.
Så kan det være lige meget, hvornår der er deadline for en eksamen eller hvor mange ekstratimer din chef vil have, du skal arbejde. Så siger du nej, og sætter dig ud i solen.
Og hvis vasketøjet hænger på tørresnoren på ottendedagen, så beder du om hjælp, og så skal der nok komme nogen! Jeg kan slet ikke sige dig, hvor mange gange min veninde og min nuværende kæreste har været forbi og hjælpe mig med oprydning og opvask, dengang jeg var deprimeret. Og det var så flovt, men det gav et lille overskud ikke at skulle tænke på det. Og måske er det det, du mangler lige nu? At føle, at livet ikke drejer sig om vasketøj og skoleopgaver og pligter. Men at det i stedet drejer sig om dig og din lykke.
Jeg fortæller altid mine elever, at det vigtigste i livet er at være lykkelig. At have hjertet med sig i alt hvad man laver. Og når overskuddet er der, så kan man hjælpe andre til at søge deres lykke. For vi er alle lykken værdige, men alt for mange glemmer det desværre og drukner i ligegyldigheder.
Og så ved jeg godt, at der nogle gange bare er ting man skal. For sådan er livet også. Men vi må og skal også passe på os selv ❤️
Jeg håber, du finder ro snarest!
Tusinde tusinde tak for din kommentar, Katja! Det er virkelig en som jeg kan bruge til noget.
Du har så evig ret med mange af dine ting, og hvor er det vigtigt at huske på at tage nogle pauser.
Heldigvis var jeg på Heartland i weekenden, og det hjalp mig gevaldig meget, at få noget veninde-tid, musik-tid og generelt en pause fra hverdagen.
Det med at spørge om hjælp, ja, det er sgu pinligt, men kan godt være, at jeg er nødt til at lære det. Det lyder i hvert fald til, at det er noget som virkelig har hjulpet dig.
Endnu engang mange tak for din kommentar. Den har virkelig givet mig noget <3