Når man lover noget, man ikke kan holde..

Okay, i frygt for at lyde som en gammel bedstemor, så flyver tiden så heftigt af sted, at det sommetider er svært at følge med.
Eurovisionen er forbi, vinderen er fundet og det sidste glimmer har lagt sig.
Jeg havde selv en super aften, i selskab med nogle ivrigt kommenterende piger, hvilket egentlig ikke kunne have været bedre. Når man går meget op i noget, så er det ekstra underholdende, når nogle er mindst lige så ivrige, som man selv er.

Jeg havde lovet at vise, hvorledes jeg tog mig ud. Det kan jeg ikke holde! Det eneste jeg fik portrætteret, var mit velkendte ansigt. Tiden løb fra os, så vi nåede simpelthen ikke at forevige, vores yderst flotte kjoler – for ja, alle havde valgt at iføre sig andet en bukseben, og det er faktisk næsten en sensation i sig selv 😉
Det må I have til gode. Snart runder jeg et kvart århundrende, og der vil jeg mægtig gerne have, at blitzlyset blinker i takt til musikken (overdrivelse fremmer forståelsen, right?).

image

For ikke at forglemme værten. Hun havde lavet ekstra lækker mad i form af svampe-risotto og med en fantastisk (!!) brownie til dessert. Desuden stod der gin-hass på menuen, og jeg tror faktisk alle var mætte og glade.

Nu står weekenden for døren, men desværre kalder arbejdet på mig denne gang, så meget fri får jeg ikke lov til at have. Dog kan jeg trøste mig med, at jeg derefter har fri de næste to weekender, og de kalder på fødselsdagsfejring. Så alting er godt herovre.
Hav en dejlig weekend, og nyd det forhåbentlig gode vejr der kommer.

2 thoughts on “Når man lover noget, man ikke kan holde..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *