Denne bog er sponsoreret i den forstand, at den er modtaget i en goodiebag til eventet ‘Manisk Bogfest’
“Det er underligt,” sagde Solveig, “for nu, hvor jeg har fået mindre tid at leve i, er det, som om at hver dag varer længere. Alting betyder mere. Sygdommen har åbnet en masse døre, der før var lukkede.”
Solveig og Emilie har været slyngveninder, lige så længe begge kan huske tilbage. Med en tryg barndom på samme gade, hvor dørene altid stod åbent, føltes det næsten som om, at de var hinandens søstre.
Selvom de var forskellige som nat og dag, har de udefrakommende trusler aldrig kunne ødelægge det nære bånd, som de har til hinanden. Men en dag får Emilie den frygtelige SMS, der sætter hele deres venskab i et nyt lys. Tiden er pludselig en faktor, der åbenlyst er ved at rinde ud, selvom verden driver hastigt videre.
Solveig ønsker brændende, at Emilie griber bogstavernes magt i hendes hånd, og skriver hende en historie om, hvordan verden ville have set ud, hvis hun ikke måtte leve med en nær dødsdom over hovedet. Et par beskrivelser om, hvad der kunne have været sket. Emilie som i forvejen er forfatter, lader Solveig få sit ønske opfyldt, og mens de driver rundt i Californiens sol og charme, begynder skriblerierne at tage fart.
Efter at have gennemskuet bogens opsætning, bød der sig en smuk fortælling. En fortælling om det skrøbelige i, at vide at enden er nær. Hvor tid pludselig er en mangelvare, men derimod får en meget større betydning end hidtil.
Det er en fortælling om et fantastisk venskab, der har overlevet alle kunstens regler, og stadig formår at gro sig stærkere. Elementer som frygten for at miste, stille sorg og bebrejdelse, bliver fint knyttet sammen med historien om venindernes tur til Californien. Om glæden ved – stædigt – at blive ved med at opleve nuancer af livet, og få afklaring på nogle af livets store spørgsmål og spøgelser.
Da jeg deltog i Manisk Bogfest, holdt Signe Langtved Pallisgaard et oplæg om netop denne bog. Her fortalte hun om hvordan inspirationen til bogen er opstået, hvordan den er forskellig fra hendes eget liv, men samtidig også er så rammende tæt på nogle af hendes egne oplevelser, at det nogle gange synes som om, at tårene sad lige på den anden side af næste ord.
At denne bog har snerten af virkelige hændelser, gør kun bogen endnu mere medrivende. Og så kan jeg vel nok godt siges, at være en der tiltrækkes af tårepersere. Denne bog fik bestemt også givet mig en klump i halsen i ny og næ, og jeg kan absolut ikke forestille mig, at der findes en smukkere gestus til ens veninde.
Blandt bøgerne var jeg omgivet af venner. Når der ikke var kunder, sad jeg på en taburet bag disken og læste…, og når Solveig påstod, at man ikke kan læse sig til livet, vidste jeg, at hun tog fejl.
Denne historie gjorde bestemt noget ved mig, og omstændighederne omkring den gør, at jeg synes, at det er en rigtig vigtig bog. En bog der både fortæller om en forfærdelig sygdom, og samtidig minder én om, at ens tid er forfærdelig dyrebar.
Derfor kan jeg ikke andet, end at give denne historie 5 ud af 5 stjerner, og varmt anbefale den videre.
